Real Madrids nye cheftræner Carlo Ancelotti bekræftede i dag, at han har valgt Zinedine Zidane som assistenttræner. Paul Clement og Giovanni Mauri bliver også en del af trænerteamet.
Real Madrids nye cheftræner Carlo Ancelotti blev i dag præsenteret på et pressemøde.
Her kunne han samtidig afsløre, hvem der skal udgøre store dele af trænerteamet.
Som assistenttræner er valget faldet på Real-legenden Zinedine Zidane, som tidligere har været sportsdirektør i klubben.
“Han var en fantastisk spiller, og nu har han besluttet sig for at blive træner. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham. Han har erfaring og bliver en god assistent,” forklarer Ancelotti til Real Madrids hjemmeside.
Foruden Zidane har Ancelotti også foretrækket sin assistent fra sine tidligere arbejdsgivere Paris SG og Chelsea, Paul Clement.
Giovanni Mauri bliver også en del af kongeklubbens nye trænerteam.