Officielt: Zidane forlader Real Madrid

0
Officielt: Zidane forlader Real Madrid

Foto: Shutterstock

Real Madrid har netop bekræftet, at cheftræner Zinedine Zidane stopper øjeblikkeligt i klubben. Dermed stopper han for anden gang som træner i Real.

Zinedine Zidane er flere gange blevet rygtet væk fra Real Madrid som cheftræner, og i dag kunne Kongeklubben så bekræfte dette rygte.

48-årige Zidane har valgt at stoppe i klubben med øjeblikkelig virkning.

“Det er nu tid til at respektere hans beslutning og vise ham vores taknemmelighed for hans professionalisme, dedikation og lidenskab i alle disse år, samt for hvad hans person repræsenterer for Real Madrid,” skriver klubben på sin hjemmeside og tilføjer:

“Zidane er én af de store myter i Real Madrid, og hans arv vil gå over, hvad han har udrettet som træner og spiller i klubben.

“Han ved, at han er kernen i Real Madrid, og at Real Madrid er og for altid vil være hans hjem.”

Zinedine Zidanes oprindelige kontrakt løb frem til sommeren 2022. Han overtog trænersædet for anden gang i marts måned 2019.

Dermed forlader Zidane Real Madrid for anden gang som cheftræner. Første gang var i sommeren 2018, få dage efter Champions League-triumfen, hvorefter han kom tilbage i marts måned 2019. Men nu sætter han altså punktum igen.

I sine to perioder i Real Madrid har han ført holdet frem til to spanske mesterskaber, tre Champions League-trofæer, to spanske Super Cup-titler, to klub-VM-titler samt to UEFA Super Cup-titler.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE