Olic til lægetjek i HSV – Schürrle til Wolfsburg?

0

WolfsburgAngriberen, Ivica Olic, er på vej retur til Hamborg SV, hvor han i dag skal gennemgå et lægetjek. Det åbner muligheden for et Schürrle-skifte til Wolfsburg.

En transferrokade af de større har længe været under opsejling: Chelsea henter Fiorentina-kanten, Juan Cuadrado, hvilket vil sende kanten, Andre Schürrle, til tysk fodbold og Wolfsburg, som sender Ivica Olic til Hamborg SV.

Danske Nicklas Bendtners sportsdirektør i Wolfsburg, Klaus Allofs, har indtil nu afvist alle spekulationer om et salg af Olic og en signing af Andre Schürrle, men nu ser første del af kabalen alligevel ud til at være gået op i en højere enhed.

I hvert fald sagde den kroatiske angriber dette til den tyske avis, Kicker, i aftes:

”Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning. Jeg tror, at alle parter er tilfredse. Nu ser jeg frem til HSV. Det er en ny udfordring,” udtalte 35-årige Olic.

Avisen skriver, at angriberen her til morgen gennemgår et lægetjek i Hamborg SV, inden han sætter sin signatur på en kontrakt frem til 2016.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE