Dortmunds polske angrebsprofil Robert Lewandowski fortæller nu, ar han har bestemt sig for, hvor han vil fortsætte karrieren i næste sæson.
Robert Lewandowski har gennem en længere periode været genstand for mange rygter.
Den polske angrebsprofil har flere gange udtalt, at han gerne vil væk fra Dortmund, og Bayern München har længe lignet den kommende distination.
Men han har udtalt sig lidt uklart siden da, hvor han også er blevet kædet sammen med et skifte til Real Madrid, FC Barcelona og en række engelske storklubber.
“Jeg afslører min fremtid næste år, så ingen behøver spørge mig længere. Jeg har bestemt mig for, hvor jeg vil spille. Jeg vil have en ny udfordring i næste sæson, på trods af, at jeg er rigtig glad i Dortmund,” fortæller han til Sport-BILD.
Lewandowski har repræsenteret Dortmund siden 2010.