Robert Lewandowski: Jeg er blevet fejlciteret om Bayern

0

Robert LewandowskiI går blev Dortmunds stjerneangriber Robert Lewandowski citeret for at bekræfte sit skifte til Bayern München. I dag trækker han i land.

Onsdag stjal Dortmunds målmaskine, Robert Lewandowski, store overskrifter, da han udtalte, at han ville skrive kontrakt med Bayern München i januar måned.

I dag har tonen fået en anden lyd. Polakken mener, at han er blevet fejlciteret.

“Når jeg ser videoen af interviewet, bliver jeg lidt chokeret. Det, jeg ønskede at udtrykke lige efter kampen var, at jeg først i januar måned har mulighed for at underskrive en kontrakt,” forklarer Robert Lewandowski til Bild og uddyber:

“Jeg ville kun besvare spørgsmålet om, hvornår jeg træffer en endelig beslutning om min fremtid. Som jeg har sagt mange gange tidligere, så forlader jeg Borussia Dortmund til sommer. Alt andet kan jeg først kommentere i januar,” fastslår han.

Lewandowskis kontrakt med Dortmund udløber en 30. juni. Det betyder, at han kan skrive kontrakt med en ny klub den 1. januar.

Men skiftet går naturligvis først igennem, når Dortmund-aftalen er udløbet med mindre, at han bliver købt i januars transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE