Real Madrid og midtbanestjernen Toni Kroos er nået til enighed om en kontraktforlængelse. Det erfarer Fabrizio Romano.
Den tyske midtbanestjerne, Toni Kroos’ kontrakt med Real Madrid stod til at udløbe til sommer.
Men nu er parterne blevet enige om en kontraktforlængelse.
Det erfarer transferjournalisten Fabrizio Romano, som netop har delt nyheden på sine sociale medier.
Ifølge Romano så er parterne nået til enighed om en etårig kontraktforlængelse, hvilket betyder, at aftalen gælder til sommeren 2025.
34-årige Kroos har i denne sæson spillet 38 kampe hidtil for Real Madrid med en scoring og syv assists til følge.
Totalt set har han spillet 455 kampe, scoret 28 mål og leveret 96 assists, siden han kom til klubben i sommeren 2014 fra Bayern München for 25 millioner euro.