Sokratis Papastathopoulos forlænger til 2019

0

DortmundDen græske forsvarsspiller, Sokratis Papastathopoulos, forlænger sin kontrakt med Borussia Dortmund til 2019. 

Den 27-årige midtstopper har valgt at forlænge sit ophold i den tyske storklub indtil 2019. Denne forlængelse kommer i kølvandet på, at Pierre-Emerick Aubameyang forlængede sin kontrakt til 2020.

Det kunne derfor tyde på, at man i Dortmund nu er indstillede på at beholde sine stjernespillere, hvor eksempelvis Mario Götze og Robert Lewandowski er rejst til rivalerne fra Bayern München.

Papastathopoulos har udtalt til BVB’s egen hjemmeside, at han er mere end tilfreds med sit ophold i klubben, samt at byen og klubben er som et andet hjem for ham og hans familie.

Den græske stopper skiftede i 2013 fra Werder Bremen til Dortmund og har sidenhen spillet 58 Bundesliga-kampe for de gul-sorte.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE