SønderjyskE henter Antipas-afløser

0

SønderjyskE henter Antipas-afløserSønderjyskE kunne tidligere tirsdag meddele, at man har skrevet en to og et halvt år lang kontrakt med AC Horsens-angriberen Kenan Hajdarevic.

SønderjyskE solgte Quincy Antipas til Brøndby i går, og kort før transfervinduet lukkede i, sikrede man sig så AC Horsens’s angriber Kenan Hajdarevic som erstatning.

Det kunne klubben offentliggøre tidligere i dag. Parterne har skrevet en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2014.

“Vi får i Kenan Hajdarevic en ny type angriber i truppen. Han er en targetangriber, som man kan spille bolden op på. Han er stadig meget ung, og vi har stor tro på at vi kan videreudvikle hans store potentiale i SønderjyskE,” forklarer SønderjyskE’s sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside, og han fortsætter:

“Kenan Hajdarevic er et fysisk pragteksemplar, som samtidig er i besiddelse af masser af gå på mod. Han matcher dermed også de dyder, som kendetegner SønderjyskE dna’et. Han bliver helt sikkert spændende at følge i den lyseblå trøje.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE