Ståle: Nicklas Bendtner er velkommen i FCK

0

Nicklas BendtnerFC Københavns cheftræner Ståle Solbakken er åben over for at hente Nicklas Bendtner til klubben, hvis muligheden byder sig.

Den 25-årige angriber Nicklas Bendtner slog sine folder som yngre i KB, inden han skiftede til Arsenal.

Bendtner har tidligere udtalt, at han godt kan se sig selv slutte karrieren i FC København.

Men FCK’s nuværende cheftræner Ståle Solbakken er allerede nu åben over for at hente den danske landsholdsangriber.

“Hvis han vil spille i FCK, så skal han bare ringe. Så kan han hurtigt komme til at spille for os,” fortæller Ståle Solbakken ifølge Ekstra Bladet.

Den norske cheftræner er samtidig ikke bekymret over Bendtners skandaler udenfor fodboldbanen.

“Slet ikke. Jeg skal nok få sat orden på ham. Både på og uden for banen,” siger Ståle.

Nicklas Bendtners nuværende kontrakt med Arsenal udløber i sommeren 2014.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE