Rilwan Hassan og FC Midtjylland har ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse, hvorfor kantspilleren forlader ulvene denne sommer.
FC Midtjylland har længe arbejdet på at forlænge samarbejdet med den 25-årige kantprofil, Rilwan Hassan, men nu kaster ulvene håndklædet i ringen.
Således bekræfter Claus Steinlein over for Ekstra Bladet, at Rilwan Hassan forlader den midtjyske hede, når hans kontrakt udløber i slutningen af juni måned.
“Rilwan Hassan fortjener at få sin drøm opfyldt om et eventyr ude i Europa, og det under vi ham. Vi kommer ikke til at forlænge aftalen,” siger FCM-sportsdirektøren til Ekstra Bladet.
Rilwan Hassan er et produkt af FC Midtjyllands akademi, og han har siden sin debut i 2010 spillet 178 kampe for herningenserne.