Brøndby IF’s 18-årige forsvarsspiller, Frederik Holst, har tegnet en ny kontrakt med klubben, som løber i to et halvt år.
Brøndbys talentfulde spiller, Frederik Holst ønsker, at udvikle sit talent på Vestegnen.
Derfor har han i dag forlænget sin kontrakt med klubben, så den løber i yderligere to et halvt år.
“Vi er rigtig glade for at have forlænget aftalen med Holst. I den sportslige sektor er vi alle af den overbevisning, at det er et spørgsmål om tid, før han slår igennem på højeste niveau, såfremt han fortsætter sin udvikling,” forklarer sportschef Ole Bjur til klubbens hjemmeside, og han supplerer:
“Holst er en meget alsidig spiller med en fantastisk indstilling til tingene. Trods sin unge alder tænker og handler han meget professionelt, og det gør, at vi tror på ham fremadrettet.”
Holst har endnu sin Superliga-debut til gode, selvom han har siddet på bænken nogle gange i foråret. Han kan både benyttes i forsvaret og på midtbanen.