Tidligere FCK’er til Bologna

0

Tidligere FCK'er til BolognaDen tidligere FC København-forsvarer Mikael Antonsson har valgt, at skifte til Serie A-klubben Bologna. Kontrakten løber i to år i første omgang.

Mikael Antonsson, som senest slog sine folder i FC København, er skiftet på en fri transfer til Serie A-klubben Bologna.

Bologna skriver på klubbens hjemmeside, at man er nået til enighed med Antonsson og svenskeren nu blot mangler det obligatoriske lægetjek.

Han har skrevet under på en toårig kontrakt med option på et tredje år, hvis opholdet bliver en succes.

Den 30-årige svensker er glad for sit skifte, hvilket han bekræfter over for fotbollskanalen.se.

“Det er et eventyr. Jeg har altid drømt om at spille i en af de største ligaer og Bologna kom med et tilbud, greb jeg chancen,” fortæller Antonsson til den svenske hjemmeside.

Efter sigende skulle Mikael Antonssons tidligere cheftræner i netop FC København, Ståle Solbakken, også have set sig lun på forsvareren til sin nye klub FC Köln, men Antonsson valgte altså nogle varmere himmelstrøg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE