Top-5: Største Manchester United-emner

1

Top-5: Største Manchester United-emnerManchester United vil højst sandsynligt være synlige på transfermarkedet, når det åbner. Givemefootball.com giver deres bud på største unge spillere, der kan skifte til klubben. Christian Eriksen topper englændernes liste.

Der er kun ni dage tilbage til transfervinduet genåbner i januar, og her skal storklubben, Manchester United, højst sandsynligt på jagt efter oprustning, efter Champions League-fiaskoen.

Den engelske side, Givemefootball.com, spekulerer allerede nu på, hvilke unge spillere kriseramte Manchester United kan hente.

1. Christian Eriksen, Ajax Amsterdam (Danmark)

Forleden bekræftede Manchester Uniteds assisterende træner, Rene Meulensteen, at klubben har holdt øje med den 19-årige dansker, siden han var med til VM i fodbold i 2010.

“Dette er en spiller, vi holder øje med. Det er rigtigt, at en spiller som Eriksen vil være interessant for os. Han har været kædet sammen med os – men om vi henter ham vides ikke,” udtalte Rene Meulensteen.

Givemefootball.com sammenligner desuden den unge dansker med De Røde Djævles gamle legende, Paul Scholes.

Chancen for, at et skifte går igennem: 4 ud af 5.

2. Mario Götze, Borussia Dortmund (Tyskland)

Mario Götze er en del af en ny generation af fantastiske fodboldspillere i Tyskland. 19-årige Götze har allerede bevist sig på højt internationl plan for det tyske landshold og Borussia Dortmund.

Givemefootball.com mener, at der er mange ligheder mellem Christian Eriksen og Mario Götze. Sidstnævnte har dog optrådt på et højere internationalt niveau, da han spiller i en større liga.

Dortmund vil gøre meget for at undgå at slippe den unge tysker – og hvis det skulle ske vil det høje prisskilt helt sikkert skræmme mange interesserede klubber væk.

Chancen for, at et skifte går igennem: 2 ud af 5.

3. Javier Gonzalez, Laredo (Spanien)

Modsat de ovenstående spillere klinger Javier Gonzalez sikkert ikke i de fleste danske fodboldfans ører. Alligevel har den 15-årige angriber gjort sig positivt bemærket.

Han har senest scoret 20 mål i syv kampe for sin 4.-divisionshold. Det har skabt interesse fra storklubber som FC Barcelona, Real Madrid, Chelsea FC og Arsenal FC.

Alligevel kan Manchester United med Alex Ferguson i spidsen muligvis lokke den unge spiller til den nordlige del af England.

Chancen for, at et skifte går igennem: 2 ud af 5. 

4. Mateo Kovacic, Dinamo Zagreb (Kroatien)

Et af de største håb for kroatisk fodbolds fremtid er den unge offensivspiller, Mateo Kovacic. Den 17-årige offensive midtbanespiller bliver allerede betegnet som ‘Den nye Luka Modric’.

Manchester City og Arsenal FC har været kædet sammen med den unge kroat. Ifølge Goal.com så vil Mateo Kovacic dog hellere skifte til Manchester United.

Den unge kroat vil formentlig også koste i omegnen af 80 millioner kroner, hvilket nok vil være langt billigere end eksempelvis Christian Eriksen og Mario Götze.

Chancen for, at et skifte går igennem: 3 ud af 5.

5. Lucas Rodrigues Moura, Sao Paolo (Brasilien)

Nederst på listen finder vi den 19-årige brasilianske superstjerne, Lucas. På trods af sine unge alder har han en fremtrædende rolle for sin klub, Sao Paolo.

Manchester United har allerede flere brasilianer i truppen. Midtbanespilleren har en frikøbsklausul på 600 millioner kroner. Det virker dog utænkeligt, at De Røde Djævle vil smide så meget efter ham. En pris på 180 millioner kroner kan være mere realistisk.

Mange har spået den unge brasilianske offensive midtbanespiller en stor fremtid. Lucas har dog fornyligt forlænget sin kontrakt, hvilket vil gøre et køb af ham vanskeligt.

Chancen for, at et skifte går igennem: 2 ud af 5.

1 kommentar

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE