Troels Bech: Brøndby spurgte på Håland i 2017

0
Brøndby IF fulgte Erling Braut Håland tæt tilbage i 2017, men der var mange bejlere til nordmanden, siger han.

I sommeren 2017 viste Brøndby IF interesse for det norske angrebstalent, Erling Braut Håland.

Det fortæller klubbens daværende sportsdirektør, Troels Bech, i et interview med B.T.

Men det kom som bekendt ikke længere, da Brøndby først forhørte sig på Håland, fordi de blev informeret om, at der var større klubber, som også bejlede til ham. Dengang spillede Håland i Molde.

“Generelt vil jeg sige, at jeg synes, det er en uskik at kommentere alt for meget på dem, der spiller andre steder,” siger Troels Bech til B.T. og uddyber:

“Jeg konstaterer bare, at vi ikke var mere blinde, end at vi kunne se, han var ekstraordinær, og vi havde en snak med ham og hans far. Længere kom vi så heller ikke.”

Tidligere har det også været fremme, at FC København også havde et godt øje til Håland, som i starten af 2017 var til prøvetræning i FCK.

Han var dog også til prøvetræning andre steder, og han valgte altså i sidste ende RB Salzburg, som han skiftede til 1. januar 2019.

I denne sæson har 19-årige Håland scoret 40 mål i 33 kampe for både RB Salzburg og hans nuværende klub Borussia Dortmund.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE