FC Københavns venstreback Oscar Wendt afslører, at han med garanti forlader klubben til sommer, hvor han glæder sig til at prøve nye udfordringer.
FC Københavns 25-årige Oscar Wendt fortæller i dag, at han er i færd med sin sidste sæson for klubben.
Dermed skal sportsdirektør Carsten V. Jensen altså ikke regne med, at svenskeren er en af de profiler, der tegner en kontraktforlængelse.
“Dette er helt sikkert min sidste sæson i FCK. Til sommer har jeg haft fem fantastiske år her i klubben, og selvom jeg er meget stolt over at være en del af denne klub, så er det nogle gange godt at prøve noget nyt i sit liv,” fortæller Wendt ifølge JydskeVestkysten.