AaB lejer angriber i Wolfsburg

0

AaBAaB annoncerer i dag på klubbens hjemmeside, at man har lejet Wolfsburgs 23-årige svenske angriber, Rasmus Jönsson, for den næste sæson.

Denne sommer måtte AaB tage afsked med en af sidste sæsons topscorer i Superligaen, nemlig Nicklas Helenius, som tog turen til Aston Villa.

Det kan nu være, at den nordjyske klub har fundet sin afløser for den næste sæson, da man i dag bekræfter ankomsten af en ny angriber; lejesvenden Rasmus Jönsson.

”Omstændighederne har gjort, at det har været muligt for os, at få tilknyttet en topspiller som Rasmus Jönsson, der både er målscorer og kreativ oplægger,” udtaler sportschef, Allan Gaarde, til klubben hjemmeside, og den svenske spiller siger:

”Jeg har kun hørt godt om AaB som klub, og så spiller man en form for fodbold, der passer mig godt,” lyder det fra ham på hjemmesiden.

AaB meddeler yderligere, at 23-årige Rasmus Jönsson fra i dag er en del af den dansk trup, og at han er blevet tildelt trøjenummer 11 i klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE