Agent 99 procent sikker: Pogba bliver i Juventus

0

JuventusSyv klubber vil have Paul Pogba, men franskmanden bliver med 99 procents sikkerhed i Juventus, fortæller agenten, Mino Raiola. 

En ny dag er lig en ny historie om Paul Pogba. Lørdag var midtbanespilleren tæt på en aftale med franske Paris Saint-Germain, og i dag fortæller 21-årige Pogbas åbenmundede agent, at franskmanden med stor sandsynlighed bliver i Torino.

”Vi har lavet en pagt med Juventus: Paul skal ikke nødvendigvis væk. Jeg har snakket med præsident Andrea Agnelli og direktørerne, Pavel Nedved, Beppe Marotta og Fabio Paratici, og de er alle enige. Klubben behøver ikke pengene,” siger Mino Raiola til Tuttosport og fortsætter:

”Hvis jeg ville, kunne jeg sælge Pogba i morgen til PSG eller City uden videre, men Paul har ikke bedt mig om at finde en anden klub. Han bliver med 99 procents sikkerhed i Juventus, som det ser ud nu.”

I samme ombæring afslører agenten, at syv klubber er interesserede i Juventus-spilleren og har de økonomiske muskler til at hente det franske stjernefrø.

”Syv klubber vil have ham. Det er stensikkert, for det har de sagt til mig. Real Madrid, Barcelona, PSG, Bayern München, Manchester United, Manchester City og Chelsea har alle råd til ham.”

For 18 måneder siden henvendte Real Madrid sig til Juventus med henblik på at købe Paul Pogba, men den spanske storklub kaldte de cirka 370 millioner kroner, som Juventus forlangte for midtbanespilleren, for et latterligt beløb, og så blev den handel ikke til noget ifølge Mino Raiola.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE