Avis: Bayern-englænder på blokken i PL-storklubber

0
Avis: Bayern-englænder på blokken i PL-storklubber

Foto: Shutterstock

Premier League-topklubberne Liverpool, Manchester City og Manchester United er alle interesserede I Bayern Münchens Jamal Musiala. Det skriver Daily Mail.

Tilbage i 2019 skiftede Jamal Musiala tilværelsen i Chelsea ud med Bundesliga-mastodonten Bayern München, og hvor talentet hurtigt fik sin førsteholdsdebut for den tyske storklub.

Musiala er bare 17 år gammel og har allerede scoret tre mål i sine otte Bundesliga-kampe, og det vækker interesse i det engelske.

Daily Mail melder således, at Jürgen Klopp er stor fan af den unge midtbanemand, og det samme skulle Pep Guardiola og Ole Gunnar Solskjær være.

Bayern har dog ingen interesse i at miste stjernefrøet og planlægger at tilbyde englænderen en ny kontrakt, hvor han kan se frem til en ugeløn på £100,000, svarende til svimlende ca. 823.000 kroner.

Musiala har kontraktudløb med Bayern i 2022 og har allerede skrevet sig ind i klubbens historiebøger, da han blev den hidtil yngste debutant i Bundesligaen og klubbens yngste målscorer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE