
Foto: Shutterstock
Manchester City ser ikke sig selv som favoritter til at hente Erling Håland, og i stedet lurer Real Madrid for alvor på Borussia Dortmund-kometen.
Til sommer tyder meget på, at den norske landsholdsstjerne Erling Håland kommer til at forlade Dortmund, hvor han længe har scoret mål i massevis.
Storklubber som Bayern München, FC Barcelona, Real Madrid og Manchester City har været meldt interesserede, og sidstnævnte skulle være i førersædet.
Men ifølge den spanske avis Mundo Deportivo regner City ikke sig selv for at være favoritter, og i stedet skulle Real Madrid ligne en seriøs bejler.
La Liga-topklubben håber dog på, at 21-årige Håland tager en enkelt sæson mere i Dortmund, før man henter ham til den spanske hovedstad.
Til den tid vil Karim Benzema nemlig have kontraktudløb, og Erling Håland vil naturligt kunne erstatte den franske angriber.
Nordmanden har været i Dortmund siden tilbage i januar 2020.