Avis: Erling Håland ønsker selv Real Madrid-transfer

0

Borussia Dortmund-stjernen Erling Håland har længe været rygtet væk fra den tyske storklub, og nordmanden vil angiveligt gerne selv til Real Madrid

20-årige Erling Håland har igennem efterhånden længere tid været kædet sammen med en lang række forskellige topklubber, og meget tyder på, at nordmanden er en særdeles ombejlet herre.

Europæiske topklubber som FC Barcelona, Bayern München, Manchester City, Chelsea, Manchester United og Real Madrid har været blandt de nævnte destinationer.

Nu melder den spanske avis Marca så, at den ombejlede angriber selv vil til den spanske La Liga, hvor han vil spille for Real Madrid.

Ifølge avisen skal kometen dog først overbevise sin nuværende klub, Dortmund, om at sælge ham denne sommer.

Planen var angiveligt, at han skulle sælges i sommeren 2022, men det kan blive allerede denne sommer, fordi Håland har præsteret over al forventning.

Hans kontrakt med Bundesliga-storklubben løber frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE