Avis: Liverpool og Dortmund kæmper om komet

0
Avis: Liverpool og Dortmund kæmper om komet

Foto: Shutterstock

Liverpool og Borussia Dortmund er efter sigende begge på jagt efter den bare 20-årige RB Salzburg-komet Karim Adeyemi. Det skriver Daily Express. 

Den tyske landsholdsspiller Karim Adeyemi har gang i en forrygende sæson i den østrigske storklub RB Salzburg, hvor han har udviklet sig til at være blandt holdets store profiler.

Den unge angriber har således scoret 19 mål og lavet fire assists i 34 kampe i denne sæson, og det har flere storklubber bemærket.

I hvert fald skriver den engelske avis Daily Express, at Premier League-topklubben Liverpool er ude efter Adeyemi.

Jürgen Klopp og co. er dog ikke den eneste bejler til kometen, som også er på blokken i Bundesliga-storklubben Borussia Dortmund.

The Reds skulle dog have en chance for at hente stortalentet, som ifølge Transfermarkt har en aktuel markedsværdi på 35 millioner euro.

Det svarer til i omegnen af 260 millioner kroner for angriberen, som har kontrakt med RB Salzburg frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE