
Foto: Shutterstock
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær forventer grønt lys til at byde på Erling Håland, Raphaël Varane og Jack Grealish. Det skriver The Express.
Glazer-familien, der ejer Manchester United, er på ingen måde populære blandt klubbens fans, og da slet ikke efter annonceringen af Super League.
Der har været store protester mod de amerikanske ejere, som mange fans gerne så forlade Premier League-storklubben.
Men i stedet kan det være, at ejerne kan købe sig til lidt mere opbakning.
Ifølge The Express forventer United-manager Ole Gunnar Solskjær, at Glazer-familien giver grønt lys til at byde på tre store stjerner.
Det drejer sig angiveligt om Aston Villa-anfører Jack Grealish, Borussia Dortmund-angriber Erling Håland og 28-årige Raphaël Varane fra Real Madrid.
Alle de tre spillere er navne, som De Røde Djævle har været sat flittigt i forbindelse med på det seneste.
Vælger Glazer-familien at give grønt lys, vil det måske betyde større popularitet blandt storklubbens tilhængere.