Avis: Tuchel vil snuppe engelsk Chelsea-spiller

0
Avis: Tuchel vil snuppe engelsk Chelsea-spiller

Foto: Shutterstock

Bayern München-cheftræner Thomas Tuchel vil genforenes med Chelsea-englænderen Mason Mount, som har mistet sin faste plads på holdet. Det melder The Times.

Til sommer har Mason Mount blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, og det har sat gang i spekulationerne.

Ifølge vedvarende meldinger er navnlig Liverpool ude efter den engelske landsholdsspiller, men de kommer til at få kamp til stregen.

I hvert fald skriver den engelske avis The Times, at Bayern München har kastet sig ind i jagten på 24-årige Mount.

Den offensive midtbanemand kender Thomas Tuchel fra deres fælles tid i Chelsea, og nu vil han altså bringe ham til Bayern.

I denne sæson har Mason Mount spillet 32 kampe for The Blues i alle turneringer, hvor det er blevet til tre scoringer og seks oplæg til mål.

Offensivspilleren har været en del af Chelsea, siden han var ungdomsspiller.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE