Bayern München tjente flest TV-penge med 275 mio. kr.

0

Bayern MünchenI den bedste tyske række, 1. Bundesliga, er der endnu et pænt stykke op til Premier League, når det gælder TV-penge. Topscoreren Bayern München hentede 275 mio. kr.

Gennem de sidste sæsoner har de tyske storklubber gjort en god figur i europæisk fodbold.

Sidste år var både Bayern München og Dortmund i Champions League-finalen, mens Bayern kom frem til semifinalen i denne sæsons Champions League.

Men selvom styrkeforholdet er vendt på det sidste mellem Bundesligaen og Premier League på den internationale scene, er der stadig en stor kløft mellem ligaerne økonomisk.

I 1. Bundesliga blev Bayern München topscorer i forhold til TV-pengene. De kunne tage imod 275 millioner kroner, mens Borussia Dortmund snuppede andenpladsen med 265 millioner kroner.

Herefter fulgte Bayer Leverkusen med 251 millioner kroner og Schalke 04 med 249 millioner kroner i toppen.

Nedrykkerne fra Eintracht Braunschweig kunne trøste sig med 135 millioner kroner.

Målt op imod Premier League, så blev Liverpool den store topscorer med hele 894 millioner kroner. Det er altså tre gange så meget som Bayern Münchens gevinst.

I bunden lå Cardiff med 569 millioner kroner, altså over dobbelt så meget som Bayern.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE