Dagens fodboldrygter – 14. maj 2014

0

Dagens fodboldrygter - 14. maj 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Per Bjerregaard er bl.a. på vej tilbage til Brøndby.

Skandinaviske fodboldrygter


Massiv interesse for Superliga-topscorer

Kilde: Tipsbladet.dk

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Thomas Dalgaard forlader Viborg til sommer, da klubben er rykket ned i NordicBet Ligaen. Men hvor fremtiden tager den 30-årige angriber hen, vides endnu ikke.

Dalgaards agent fortæller dog, at der er massiv interesse for Superliga-topscoren fra både Sydeuropa og USA.

Esbjerg flirter med Rieks

Kilde: JydskeVestkysten

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Søren Rieks ønsker at forlade hollandske NEC Nijmegen, der netop er rykket ud af den hollandske Æresdivision, og det kan betyde et comeback til dansk fodbold.

Her er Rieks tidligere klub Esbjerg en blandt flere Superliga-klubber, der ifølge JydskeVestkysten er parat til at kæmpe om midtbanespillerens signatur.

Laudrup kandidat til landstrænerjob

Kilde: BT

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Michael Laudrup blev tirsdag sat i forbindelse med trænersædet i italienske Lazio, og i dag er turen så kommet til det græske fodboldlandshold.

Fodboldforbundet i Grækenland leder efter en afløser til Fernando Santos, der stopper efter sommerens VM-slutrunde, og her er danske Michael Laudrup, hollandske Martin Jol samt spanske Juande Ramos blandt kandidaterne.

Per Bjerregaard tæt på Brøndby-retur

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge Ekstra Bladet arbejder Per Bjerregaard, Sten Lerche samt Benny Winther på at sikre førstnævnte en plads i Brøndbys ledelse igen, efter Bjerregaard måtte forlade Brøndby i 2013 under en del uro.

Per B. skal være formand for amatørafdelingen, men det er et projekt, der møder en del modstand internt i koncernen.

Engelske fodboldrygter


Mourinho vil beholde Lampard

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Tirsdag skrev John Terry under på en etårig kontraktforlængelse med Chelsea, og den næste i rækken er det andet klubikon Frank Lampard.

Den 35-årige midtbanespillers kontrakt udløber i næste måned, men Jose Mourinho vil gerne beholde ham på Stamford Bridge, hvorfor Lampard snart bliver præsenteret for en etårig kontrakt.

Arsenal og City kæmper om Real-stjerne

Kilde: Daily Star

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Både Arsenal og Manchester City er interesseret i at tilknytte Real Madrid-spilleren Angel di Maria i sommerens transfervindue, og ifølge flere kilder har begge klubber allerede været i kontakt med Real Madrid om et køb af argentineren.

Men Premier League er ikke den eneste liga, den 26-årige offensivspiller oplever interesse fra. For både Paris Saint-Germain og AS Monaco skulle have di Maria på deres ønskeliste.

Southampton afviser Liverpools Lallana-bud

Kilde: Goal.com

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Forleden kom det frem, at Liverpool havde sendt et bud til Sydengland på Southamptons offensivspiller Adam Lallana på omtrent 185 millioner kroner.

Men det bud har The Saints angiveligt afvist, da de vurderer den engelske landsholdsspiller til næsten 100 millioner kroner mere end budet – nemlig til 275 mio. kroner.

Og Southampton kan tillade sig at være hårde i forhandlingerne med Liverpool, da Lallana har kontrakt med klubben helt frem til 2018.

Monk: Bony er astronomisk dyr

Kilde: Daily Express

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Garry Monk vil ikke slippe Swansea-topscoren Wilfried Bony i sommerens transfervindue – medmindre der kommer et astronomisk stort beløb på bordet.

Den nyudnævnte manager fortæller, at waliserne har en fin økonomi, hvor de ikke skylder penge væk, så de er ikke tvunget til at sælge spillere som andre klubber.

Giggs og Woodward møder van Gaal i dag

Kilde: BBC

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester Uniteds midlertidige manager Ryan Giggs og direktør Ed Woodward er rejst til Holland, hvor de skal møde Louis van Gaal i dag.

Her skal de snakke de sidste detaljer på plads, inden hollænderen bliver præsenteret som Manchester United-manager i morgen torsdag.

Tyske fodboldrygter


Bayern har Roma-klippe i kikkerten

Kilde: Bild

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Bayern München har meldt ud, at de især ønsker at forstærker defensiven forud for næste sæson. Og her kan AS Romas forsvarsklippe Mehdi Benatia være en mulighed.

Det erkender Matthias Sammer, der er sportsdirektør i Bayern, også, men endnu har sydtyskerne ikke budt på den 27-årige marokkaner.

Italienske fodboldrygter

Ex-FCK’er overvejer fremtiden

Kilde: Aftonbladet

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Mikael Antonsson er sammen med Bologna rykket ud af den italienske Serie A, og det har fået den 32-årige forsvarsspiller til at overveje fremtiden.

For tiden tygger han på et kontraktudspil fra italienerne, men også andre klubber har udvist interesse, og den tidligere FCK-spiller vil gerne spille på det allerhøjeste niveau for at bevare sin landsholdsplads.

Immobile vil ikke spille for Juventus

Kilde: Italia1

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Ciro Immobile har bombet for Torino i denne sæson, hvorfor Serie A-topscoren ser ud til at stå foran et klubskifte her til sommer.

Dortmund har længe være nævnt som en fremtidsmulighed, men selv vil Immobile ikke udelukke at blive i Italien.

Han vil bare ikke spille for Serie A-mestrene fra Juventus, trods han kom til klubben i 2008, og de fortsat er medejere af ham. I stedet ser han Napoli som en fin klub.

Spanske fodboldrygter

Barca og Real vil have Vidal

Kilde: Gazzetta dello Sport

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Juventus vil beholde Paul Pogba, men de kan måske overtales til at slippe Arturo Vidal, som både Real Madrid og FC Barcelona beundrer stort.

Det kan få Madrid til at tilbyde Juventus Morata i en aftale involverende midtbanespilleren, mens Barcelona ifølge Gazzetta dello Sport vil sende Alexis Sanchez til Torino, hvis chilenske Vidal sendes modsatte vej.   

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE