Dagens rygter – 2. juli 2013

0

Dagens rygter - 2. juli 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Bendtner og Cavani.

Bendtner rykker tættere på Frankfurt

Kilde: Frankfurter Rundschau

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Nicklas Bendtner kan meget vel fortsætte sin karriere i Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt. Ifølge lokalmediet Frankfurter Rundschau er transferen tæt på.

Tidligere tirsdag kunne klubben dog annoncere købet af Joselu, men klubbens træner fastslog, at holdet fortsat mangler en angriber og det er altså her, at Bendtner er brandvarm.

Inter-angriber nærmer sig Parma

Kilde: La Gazetta dello Sport

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Inter-angriberen Antonio Cassano er ifølge sin agent meget tæt på et skifte til Parma. Agenten fortæller, at parterne ventes at blive enige onsdag eller torsdag i denne uge.

Cassano har tidligere blandt andet spillet for AC Milan, AS Roma og Real Madrid.

Cavani kædes sammen med PSG

Kilde: Sky Sports

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den tårnhøje angriber fra Uruguay bliver nu kædet sammen med rigmandsklubben Paris Saint-Germain.

Sky Sports, der normalt er meget velinformeret mener at vide, at de franske mestre har afgivet et seriøst bud på Napoli-angriberen, som skulle ligge på ca. 400 millioner kroner.

Cavani jages angiveligt også af Real Madrid, Chelsea og Manchester City.

Dortmund er millimeter fra ny angriber

Kilde: Bild

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Bild skriver, at Dortmund er meget tæt på den 24-årige franskmand Pierre-Emerick Aubameyang, der pt. slår sine folder i St. Etienne.

Købsprisen skulle efter sigende lyde på godt 100 millioner kroner. Aubameyang står noteret for 37 scoringer i 87 optrædener for franskmændene.

Gomez på vej til Fiorentina

Kilde: Football-italia.net

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Angriberen Mario Gomez forlader sandsynligvis Bayern München i dette transfervindue.

Hans agent fortæller, at Gomez er på vej til Fiorentina. Parterne har dog endnu ikke skrevet under, men det tyder på, at et skifte er kraftigt under opsejling.

Mourinho mødtes med hollandsk talent

Kilde: BBC Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: BBC Sport skriver i dag, at Chelseas nye manager, José Mourinho, skulle have holdt møde med det hollandske stortalent Marco van Ginkel.

Den 20-årige midtbanespiller repræsenterer Vitesse, men meget tyder på, at han kan forlade klubben i dette transfervindue, hvis parterne når til enighed.

Midtbanetalentet er dog usikker på, hvorvidt et skifte til Chelsea vil være det rigtige i jagten på spilletid.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE