Dortmund-bossen Hans-Joachim Watzke har fortalt et lokalt medie, at Dortmund vil udløse Nuri Sahins købsoption på 52 mio. kroner.
Nuri Sahin har været udlejet fra Real Madrid til Dortmund i denne sæson, men den aftale udløber til sommer.
Alligevel bliver den tyrkiske midtbanespiller i Tyskland. Dortmund har nemlig besluttet at udløse den købsoption, der var i låneaftalen med Madrid-klubben, på omtrent 52 millioner kroner. Det fortæller klubbens direktør Hans-Joachim Watzke til det lokale medie Ruhr Nachrichten.
Herfor vender Nuri Sahin altså hjem til ungdomsklubben Dortmund permanent, hvor han også spillede fra 2001-2011, inden han skiftede til netop Real Madrid.
Sidenhen har det været småt med succes for 25-årige Sahin, da han aldrig faldt til i kongeklubben, hvorfor han blev udlejet til Liverpool og senest Dortmund.