Både Chelsea og Tottenham følger CSKA Moskva-bomberen Seydou Doumbia tæt. Også Dortmund meldes interesseret.
Seydou Doumbia har bombet løs i de sidste sæsoner. Først lavede han 50 mål på to sæsoner i schweiziske Young Boys, inden han skiftede til Rusland og CSKA Moskva.
I Rusland blev den 26-årige angriber i sæsonen 2011/12 topscorer med 28 mål i 42 kampe, mens han allerede har nettet hele 13 gange i blot 15 optrædener for Moskva-klubben i denne sæson.
Det har vakt interesse fra udlandet, hvor både Newcastle og Everton har været meldt opsatte på at hente den ivorianske landsholdsspiller til Premier League, men nu tyder det i stedet på, at han skal til London.
Det fortæller Doumbias agent efter et spørgsmål om interesse fra tyrkiske Galatasaray.
“Jeg ved ikke, om interessen fra Galatasaray er reel. Jeg ved, at Seydou bliver fulgt af Napoli, Tottenham, Borussia Dortmund og Chelsea. Mere kan jeg ikke sige,” siger agent Malik Arutyunov til Radyospor.
Jose Mourinho er ikke tilfreds med kvaliteten i front i Chelsea-truppen, og senest i aftes efter PSG-kampen var han efter sine angribere.
Måske er Seydou Doumbia svaret på The Speciel Ones bønner. Ivorianeren ser i hvert fald ud til at være fortid i russisk fodbold.