
Foto: Shutterstock
FC Barcelonas 24-årige offensivspiller, Ousmane Dembélé, har kontraktudløb med catalanerne i sommeren 2022.
Dermed er det ved at være sidste udkald, hvis Barca skal forlænge med Dembélé, før han kan skrive en kontrakt med en anden klub fra januar måned.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, så arbejder FC Barcelona hårdt på at forlænge kontrakten i kulissen, men mindst én Premier League-klub ligger på lur i kulissen.
Det drejer sig om nyrige Newcastle United, der ifølge Romano tog kontakt til offensivspilleren og hans agent for at tilbyde at skifte til Newcastle, som har store ambitioner for fremtiden.
Dembélé har været ude med en knæskade fra starten af sæsonen, men er nu kommet tilbage og har spillet syv kampe i indeværende sæson med en enkelt assist til følge.
Tidligere har en anden Premier League-bejler, nemlig Liverpool FC, også vist interesse for Dembélé.
Den franske landsholdsspiller skiftede til Barca i sommeren 2017 fra Borussia Dortmund, hvor catalanerne betalte 135 millioner euro i transfersum.