FC Midtjylland har været nødsaget til at nedjustere forventningerne til årets resultat igen. De venter nu et underskud på 35-37 millioner kroner.
Da FC Midtjylland fremlagde forventninger til regnskabsåret 2011/2012 hed det dengang, at man forventede et minus på mellem nul og 15 millioner kroner.
I februar måtte man dog nedjustere disse til mellem 19 og 29 millioner kroner, efter at halvårsregnskabet blev offentliggjort med et underskud på 13,7 millioner kroner.
Men nu tager man endnu en nedjustering i brug. I samme moment som meddelelsen om klubbens regnskab for tredje kvartal, meddelte man, at klubben forventer et samlet minus på mellem 35 og 37 millioner kroner for hele regnskabsåret.
Årsagen til det er, at man først vil indtægtsføre spillersalg, når man har overdraget spillercertifikatet til den pågældende spillers nye klub. Dermed er der altså tale om en anden form for regnskabsteknik.
FCM forventer dog positiv drift i regnskabsåret 2012/2013.