Heynckes opfordrer Bayern til Isco-køb

0

Bayern München21-årige Isco er en eftertragtet herre rundt omkring i europæisk topfodbold, og flere klubber har været interesserede. Nu er Bayern München måske også aktuelle.

Den afgåede manager, Jupp Heynckes, førte Bayern München til en historisk treble i sidste sæson, hvor man som bekendt sikrede både liga, cup- og Champions League-sejr.

Holdet ser da også ud til at være stærke til næste sæson, da man blandt andet har hentet den tyske stjerne, Mario Götze, hos konkurrenterne Dortmund og har hyret succesmanageren Pepe Guardiola.

Nu opfordrer Heynckes sine tidligere arbejdsgivere til at gå efter endnu en guldfugl til midtbanen. Nemlig U21-landsholdsspilleren, Isco, fra Malaga, som før har udtalt at Real Madrid og Manchester City er interesserede.

”Hvem burde Bayern hente? Der er nogle meget interessante spillere derude, som for eksempel Malagas stjerne, Isco. Her er en midtbanespiller med klasse,” siger Heynckes til Kicker.

21-årige Isco har kontrakt med Malaga indtil 2016, men har en frikøbsklausul på cirka 250 millioner kroner. Da Malaga i næste sæson er udelukket fra europæisk fodbold, kan et skifte til en større klub eventuelt lokke den unge spanske stjerne.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE