
Foto: Shutterstock
Den tyske storklub Borussia Dortmund har trukket sig fra kapløbet om den danske landsholdsspiller Andreas Christensen, fordi hans lønkrav er for høje.
FC Barcelona har været meldt kraftigt interesserede i danske Andreas Christensen, men La Liga-storklubben har efter sigende ikke økonomi til at betale den sign-on-fee, AC kræver.
Der har således været meldinger om, at den 25-årige danskers økonomiske krav har været et stort problem for Barca, og nu trækker endnu en klub sig af samme grund.
I hvert fald melder den normalt velorienterede journalist Christian Falk, at Borussia Dortmund ikke har råd til at betale den løn, som stopperen kræver.
Dortmund har ellers været kædet flittigt sammen med Chelsea-profilen, men de økonomiske krav ser altså ud til at blive en hæmsko.
Der skulle fortsat være interesse i Andreas Christensen fra storklubberne Bayern München og Atletico Madrid.
Danskeren har kontraktudløb med Chelsea denne sommer.