Klubløse Klopp: Her er hans næste klub

0

FodboldagentRygtemøllen maler på fulde tryk, efter Jürgen Klopp onsdag annoncerede, at han stopper som Dortmund-træner efter denne sæson.  

Jürgen Klopp har i de seneste sæsoner været ét af topfodboldens hotteste trænernavne, og efter tyskeren annoncerede sit farvel til Borussia Dortmund onsdag, maler rygtemøllen om Klopps næste trænerjob lystigt derudaf.

Italienske Gazetta dello Sport skriver, at Napoli vil hente Jürgen Klopp til klubben som erstatning for Rafael Benitez, der forlader de lyseblå efter denne sæson. Syditalienerne får dog ifølge avisen konkurrence fra både AS Roma og AC Milan.

Konkurrence får Serie A-klubberne også fra det spanske. Således mener AS at vide, at Real Madrid vil bytte Carlo Ancelotti ud med den tyske succestræner, som eftersigende allerede var på vej til Santiago Bernabeu for to år siden.

Sidst, men ikke mindst, skriver Daily Mirror, at nogle af Englands største klubber kæmpe om at hente Jürgen Klopp ind som frelser til sommer. Manchester City, Arsenal og Liverpool skulle nemlig alle være interesserede i at bytte deres respektive managere ud med Dortmund-helten.

Jürgen Klopp har ført Borussia Dortmund til to tyske mesterskaber, en pokaltitel og en Champions League-finale i sine syv år i spidsen for de gulblusede på Signal Iduna Park.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE