Medie: Chelsea gør alt for at sommer-signe Håland

0
Medie: Chelsea gør alt for at sommer-signe Håland

Foto: Shutterstock

Thomas Tuchel og Chelsea gør alt, hvad de overhovedet kan for at hente Borussia Dortmund-stjernen Erling Håland denne sommer. Det melder tyske Sky Sport.

Igennem efterhånden længere tid har der været kraftige rygter om, at Champions League-vinderne fra Chelsea er ude efter Dortmund-kometen Erling Braut Håland.

Den norske landsholdsspiller er dog ikke en mand, som Bundesliga-storklubben vil slippe billigt, og et prisskilt på op mod 1,3 millarder kroner har flere gange været nævnt.

Men ifølge tyske Sky Sport betyder det på ingen måde, at Thomas Tuchels Chelsea opgiver deres jagt på den unge målmaskine.

Således beretter mediet, at London-storklubben vil gøre alt for at hente angriberen denne sommer, selvom det kan blive svært.

The Blues skulle allerede have afgivet et bud, som er blevet afvist, men de vil fortsætte deres jagt.

20-årige Erling Håland har også været sat i forbindelse med klubber som FC Barcelona, Real Madrid, Manchester City og Bayern München.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE