
Foto: Unisport
Den 30-årige Chelsea-profil Jorginho har kontraktudløb i 2023, og nu vil AC Milan forsøge sig med et bud på italieneren til sommer. Det melder Calciomercato.
Til sommer går Jorginho ind i det sidste år af sin Chelsea-kontrakt, og London-storklubben kan derfor blive nødt til at sælge profilen, og det kan AC Milan ende med at drage fordel af.
I hvert fald melder mediet Calciomercato, at den italienske storklub, som i øjeblikket fører Serie A, er klar med et bud på Jorginho til sommer.
Her kan den italienske landsholdsspiller meget vel blive en erstatning for Franck Kessié, som ser ud til at skifte til FC Barcelona.
Jorginho har længe været blandt de bærende spillere i Chelsea, og han havde da også en stor aktie i Champions League-triumfen i 2021.
Den centrale midtbanespiller var desuden afgørende for det italienske landshold, da de vandt den udskudte EM-slutrunde i sommer.