
Foto: Shutterstock
Den engelske landsholdsspiller Jude Bellingham har efter sigende en frikøbsklausul, der lyder på 60 millioner pund, svarende til ca. 506 millioner kroner.
I den forgangne VM-slutrunde var 19-årige Jude Bellingham ét af de helt store lyspunkter for England, og interessen for ham har længe været massiv.
Storklubber som Manchester United, Liverpool, Real Madrid, Paris Saint-Germain og Chelsea har således alle været meldt interesserede.
Og nu beretter den engelske avis Daily Mail, at Borussia Dortmund-profilen har en frikøbsklausul i sin kontrakt.
Den lyder efter sigende på 60 millioner pund, svarende til i omegnen af 506 millioner danske kroner.
Den relativt lave frikøbsklausul ventes at bane vejen for, at Bellingham forlader Dortmund til sommer.
Ifølge Daily Mail er han fortsat førsteprioriteten for Liverpool, som netop har sikret sig Cody Gakpo.
Jude Bellingham står samlet ser noteret for 112 kampe i Dortmund-trøjen, hvor det er blevet til 19 mål og 21 oplæg.