
Foto: Shutterstock
Bayern München-stjernen Robert Lewandowski har kontraktudløb næste sommer, og her kan han blive genforenet med Liverpool-manager Jürgen Klopp.
Om lidt over et år har 33-årige Robert Lewandowski kontraktudløb i Bayern München, og den tyske storklub kan derfor blive nødt til at sælge ham denne sommer.
I den sammenhæng har storklubber som Manchester United og Chelsea været nævnt som mulige bejlere, men de får muligvis konkurrence.
I hvert fald melder Fichajes, at Lewandowski kan ende med at blive genforenet med Jürgen Klopp, som kan kender fra Borussia Dortmund.
I Liverpool bliver angribere som Divock Origi og Roberto Firmino rygtet væk fra klubben, og Robert Lewandowski kan derfor være en potentiel erstatning.
I denne sæson har den polske landsholdsprofil optrådt 37 gange for Bayern München i alle turneringer, hvor han har scoret 45 mål og lavet fire assists.
Lewandowski har været i Bundesliga-storklubben siden tilbage i sommeren 2014.