
Foto: Shutterstock
Ledelsen i Bayern München har sammen med cheftræner Thomas Tuchel lagt en plan for sommerens transfervindue, hvor Victor Osimhen er førsteprioriteten.
Siden afskeden med Robert Lewandowski har Bayern München manglet en målscorer i verdensklasse, og det vil de gøre noget ved.
Bild skriver således, at ledelsen i Bayern har talt med Thomas Tuchel, og at de i fællesskab har lagt en plan for det forestående transfervindue.
Her er klubbens førsteprioritet at få hentet en ny angriber ind, og Bundesliga-storklubbens førstevalg er Victor Osimhen fra Napoli.
Det bliver dog næppe uden konkurrence, da også giganter som Paris Saint-Germain, Chelsea og Manchester United meldes ude efter ham.
Skulle det ikke lykkes for Bayern at sikre sig den 24-årige nigerianer, har de også navne som Harry Kane og Rasmus Højlund på ønskelisten.
I skrivende stund indtager Bayern en 2. plads i Bundesligaen, hvor de er et point efter Borussia Dortmund.