Medie: Tre klubber har chance for Bellingham-køb

0
Jude Bellingham

Foto: Shutterstock

Manchester United er ude af kampen om Jude Bellingham, og nu vurderes kun Real Madrid, Liverpool og Manchester City at have en chance for at hente ham.

Den bare 19-årige Borussia Dortmund-profil Jude Bellingham er i skrivende stund til VM med England, hvor han er startet inde i begge deres kampe.

Midtbanespilleren kvittede endda med en scoring i opgøret mod Iran, og han har længe tiltrukket sig interesse fra en lang række storklubber.

Én af dem har været Manchester United, men ifølge journalisten Florian Plettenberg fra Sky Sports er de nu ude af ræset.

Nu er det kun Manchester City, Liverpool og Real Madrid, der menes at have en chance for at købe Dortmund-kometen.

Liverpool skulle presse hårdt på, men det kan vise sig at blive en hæmsko, at man ikke kan tilbyde Dortmund mere end 150 millioner euro.

Det svarer til over ca. 1,1 milliarder danske kroner.

Medie: Ronaldo har modtaget svimlende tilbud
Medie: Så meget koster PL-ønskede Skov Olsen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE