Medie: Tuchel har Bundesliga-stoppere i kikkerten

0
Medie: Tuchel har Bundesliga-stoppere i kikkerten

Foto: Shutterstock

Den nyansatte Chelsea-manager Thomas Tuchel har angiveligt Bayern München-stopperen Niklas Süle og RB Leipzigs Dayot Upamecano som defensive transfermål.

Chelsea fyrede for nylig Frank Lampard som manager, som i stedet ansatte man tyske Thomas Tuchel.

Det har fået rygterne til at svirre om, hvem han vil bringe til London i sommerens transfervindue.

Det tyske medie Bild melder nu, at managerens foretrukne defensive transfermål for denne sommers transfervindue er to Bundesliga-profiler.

Det drejer sig nemlig om fysisk stærke Niklas Süle fra Bayern München og den ombejlede Leipzig-franskmand Dayot Upamecano.

25-årige Niklas Süle går til sommer ind i sin Bayern-kontrakts sidste år, og derfor skal Bundesliga-giganten snart tage stilling til, om man skal sælge eller forlænge.

Derimod har 22-årige Upamecano kontrakt med Leipzig frem til sommeren 2023, efter den ombejlede midtstopper forlængede med tyskerne i sommer.

Tuchel og Chelsea skal torsdag aften møde Tottenham på udebane i Premier League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE