
Foto: Shutterstock
Real Madrids førstekeeper, Thibaut Courtois, forlod dagens træning grædende, efter at han havde revet sit korsbånd over i det ene knæ.
Den belgiske landsholdsmålmand skal derfor gennemgå en operation i én af de kommende dage, og der spekuleres allerede nu i, at han vil være ude i syv til otte måneder.
Ifølge Fabrizio Romano og ESPN er Real Madrid derfor gået i markedet efter en erstatning i dette transfervindue.
Real Madrid tager hul på den nye La Liga-sæson på lørdag, når de møder Athletic Club på udebane.
31-årige Courtois har været i Real Madrid siden sommeren 2018, hvor han blev købt i Chelsea FC for 35 millioner euro.
Han står noteret for 230 kampe og 91 clean sheets for Kongeklubben hidtil.