
Foto: Shutterstock
Et salg af Borussia Dortmund-profilen Erling Braut Håland ser ud til at ske denne sommer.
Flere spanske medier skriver torsdag, at Erling Braut Hålands far, Alf Ing samt superagenten Mino Raiola er landet i Barcelona.
Det vidner en video fra lufthavnen også om. Videoen kan ses i bunden af artiklen.
Ifølge de spanske aviser Sport og Mundo Deportivo, så har Håland-lejren torsdag mødtes med én af FC Barcelona-præsidenten Joan Laportas nærmeste medarbejdere, hvorefter de tog til Camp Nou.
Transferjournalisten Fabrizio Romano bekræfter ligeledes, at parterne mødtes torsdag.
“Mino Raiola er lige nu i Barcelona. Sandt og 100 % bekræftet, som Sport også melder. Han landede i dag efter flere møder med Dortmund for at snakke om Erling Haalands fremtid. Kampen er i gang med mange klubber involveret – også Barcelona,” skriver Romano på Instagram.
Han tilføjer, at andre Håland-bejlere blandt andre er Real Madrid, Manchester City, Chelsea FC og Manchester United. Tidligere har Liverpool FC og Bayern München også været nævnt.
Romano skriver ydermere, at planen er at Raiola vil tale med flere af bejlerne i de kommende uger.
I denne sæson har Håland hidtil scoret 21 mål i 21 kampe i Bundesligaen, mens han i Champions League har scoret ti mål i seks kampe.
Hålands kontrakt med Borussia Dortmund løber til sommeren 2024.
Se videoen fra lufthavnen her:
Raiola IS in Barcelona, this is not a drill ? pic.twitter.com/xT8I99pAWD
— TalkFCB © (@talkfcb_) April 1, 2021