Medier: Thomas Tuchel er millimeter fra Bayern

0
Medier: Thomas Tuchel er millimeter fra Bayern

Foto: Shutterstock

Thomas Tuchel er meget tæt på at være på plads i Bayern München, der efter sigende har fyret cheftræner Julian Nagelsmann. Det skriver en række medier.

Bayern München indtager i skrivende stund en 2. plads i den tyske Bundesliga, og det er uvant for storklubben ikke at ligge nummer 1.

Storholdet har haft en blandet start på 2023, og det har efter sigende fået konsekvenser for cheftræner Julian Nagelsmann.

Han skulle ifølge flere meldinger været blever fyret torsdag aften, og nu er hans afløser så godt som på plads.

I hvert fald melder medier som The Guardian, Bild og Kicker, at Bayern er meget tæt på at kunne præsentere Thomas Tuchel.

Den tidligere Borussia Dortmund-cheftræner bliver hentet ind som erstatning for Nagelsmann, som altså pludselig er blevet fyret.

Tuchel har ellers været rygtet til Tottenham i løbet af de seneste uger, men hans nye arbejdsgiver bliver altså efter alt at dømme Bayern.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE