Officielt: Åge Hareide ny dansk landstræner

0

Åge HareideSom ventet er Åge Hareide netop blevet præsenteret som ny dansk landstræner. Han har fået en kontrakt frem til sommeren 2018.

Det bliver – helt som ventet – den 62-årige nordmand, Åge Hareide, der skal løfte den danske landsholdsarv efter Morten Olsen. Det er netop kommet frem på et pressemøde.

Her er den tidligere Malmø FF-træner nemlig blevet præsenteret som ny dansk landstræner på en toårig kontrakt.

“Jeg er stolt, glad og ydmyg over at skulle være dansk landstræner og at skulle tage over for Morten Olsen, som jeg kender personligt og som har været en stor træner for det danske landshold,” siger Hareide til DBU’s hjemmeside og tilføjer:

“Danmark har en særlig position i Norden – med Dynamit-drengene, 92-holdet og de helt fantastiske danske fans. Vores hold og vores fans fortjener at komme til VM i 2018, og jeg glæder mig til at kæmpe for det sammen med spillerne.”

Åge Hareide har tidligere været landstræner for Norge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE