Officielt: Brøndby gafler Frederik Winther

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby IF har styrket defensiven med Frederik Winther, der er hentet på en lejekontrakt for resten af sæsonen.

Brøndby IF har sikret sig nyt blod til forsvaret i form af Frederik Winther.

22-årige Winther er hentet på en lejeaftale med tyske Augsburg.

“Frederik kommer ind og udfylder en vigtig plads efter Rosted. Vi kender Frederik som en venstrebenet midterforsvarer med flair for spillet fremover, og som Jesper Sørensen allerede har et rigtig godt kendskab til gennem arbejdet med U21-landsholdet, ligesom det heller ikke er hemmelighed, at vi som klub også kender Frederik godt i forvejen,” fortæller Carsten V. Jensen til Brøndbys hjemmeside og tilføjer:

“Vi glæder os over tilføjelsen og til at byde Frederik velkommen til Brøndby IF.”

Winther har spillet seks kampe for Augsburgs førstehold, hvor han også har bidraget med en scoring og en assist.

Han kom til den tyske klub fra Lyngby Boldklub, hvor han spillede 60 kampe, scorede et mål og leverede en assist.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE