Officielt: Brøndby udlejer ny forstærkning

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby IF har udlejet den nye højreback-forstærkning, Justin Che, til den hollandske klub ADO Den Haag.

I juli måned forstærkede Brøndby IF sig med højrebacken Justin Che.

Men allerede nu forlader han klubben til fordel for hollandske ADO Den Haag.

Brøndby har udlejet Che frem til slutningen af indeværende sæson.

Klubben tilføjer, at man har mulighed for at kalde Che tilbage i vinterpausen, hvis man ønsker dette.

David Blitzer, som er blandt investorerne i GFH, der er ejer af Brøndby IF, ejer netop ADO Den Haag.

“Vi har tidligere udlejet spillere, der har haft udsigt til begrænset spilletid, til klubber i de forskellige nordiske divisioner for at give dem spilletid og udviklingsmuligheder, og nu hvor vi er en del af et netværk, så har vi naturligvis rakt ud til vores netværk,” fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Her meldte ADO Den Haag sig interesseret, da de kunne se værdi i at få tilknyttet en dygtig ung spiller som Justin Che på en lejekontrakt.”

“Det giver værdi for alle tre parter at Justin nu får udsigt til spilletid og dermed udvikling, og derfor har vi indgået en lejeaftale for den kommende sæson med muligheden for at vi kan bringe Justin tilbage til Brøndby IF i vinterpausen.”

Justin Ches kontrakt med Brøndby gælder til sommeren 2026.

Officielt: Palace-profil afviser Chelsea og forlænger
Medie: Brøndby snupper Leverkusen-keeper

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE