Officielt: Dortmund køber Karim Adeyemi

0
Officielt: Dortmund køber Karim Adeyemi

Foto: Shutterstock

Borussia Dortmund har været på indkøb hos Red Bull Salzburg, hvor de har købt den tyske angriber, Karim Adeyemi.

Borussia Dortmund er i færd med at sælge Erling Braut Håland til Manchester City.

Men klubbens fans skal ikke vente længe på en afløser. Dortmund har nemlig annonceret tirsdag, at de har købt 20-årige Karim Adeyemi i Red Bull Salzburg.

Netop østrigske Red Bull Salzburg var også klubben, hvor Dortmund købte Erling Braut Håland i sin tid.

Adeyemi er blevet udstyret med en kontrakt, der gælder til sommeren 2027.

“Karim Adeyemi er en meget talentfuld, tysk landsholdsspiller, der gennem sine stærke afslutningsevner og enorme hurtighed kommer til at være en værdifuld tilføjelse til vores offensive spil,” siger Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc til klubbens hjemmeside.

Den tyske A-landsholdsspiller glæder sig også til de nye udfordringer, der venter ham.

“Jeg var fan af Dortmunds hurtige spillestil som barn. Det var også derfor, at jeg vidste, at jeg ville skifte hertil, så snart jeg fik kendskab til interessen,” siger Karim Adeyemi til Dortmunds hjemmeside og tilføjer:

“Jeg har bevidst valgt at skrive under på en lang kontrakt, fordi jeg er sikker på at vi kommer til at forme et spændende hold, der sammen med fansenes sublime støtte kommer til at konkurrere om at vinde titler i de kommende år.”

Adeyemi har spillet for Red Bull Salzburg siden 2018. I indeværende sæson har han scoret 19 mål i 27 kampe samt leveret fire assists for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE