Officielt: FC Vestsjælland sat til salg

0

FC VestsjællandFC Vestsjællands hovedaktionær Kurt Andersen har besluttet sig for at sælge sine aktier i klubben. Endnu har han ikke fundet en køber.

FC Vestsjællands ejer og hovedaktionær, Kurt Andersen, har valgt at sælge sin andel i klubben.

Dermed giver han snart slip på det ejerskab, som han har haft i seks år, hvor klubben er gået fra 2. division til Superligaen.

“Formanden og hovedaktionæren i klub som vores skal være der 24/7, og det kan jeg simpelthen ikke. Derfor har jeg valgt at trække mig,” fortæller Kurt Andersen til Sjællandske.

“Jeg sælger ikke til hvem-som-helst. Jeg ser helst, at det bliver en gruppe lokale investorer, men der er endnu ikke dukket noget interessant op.”

Andersen fortsætter som formand i klubben samt hovedaktionær indtil den rette køber melder sig på banen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE