Kasper Hjulmand har fået en ny assistenttræner i FC Nordsjælland i form af tysk-ghanesiske Otto Addo, der tidligere har optrådt for Dortmund.
Kasper Hjulmand indleder jobbet som FC Nordsjælland-træner den 11. januar, og det bliver med en ny assistenttræner ved sin side.
Tigerne har nemlig i dag tilknyttet den tidligere Borussia Dortmund-spiller, Otto Addo, til trænerteamet.
“Otto ser fodbold på samme måde, som vi ønsker at spille her i FCN, og hans karriere både som træner og spiller i Tyskland har givet ham værdifuld erfaring.”
“Den erfaring vil blive vigtig for vores arbejde i dagligdagen på træningsbanen både for vores spillere, men også for resten af trænerteamet,” siger Kasper Hjulmand til klubbens hjemmeside.
Den 40-årige tysk-ghaneser har udover en karriere som aktiv også en fortid som assistenttræner i Hamborg SV og chefscout for Ghanas landshold.