
Foto: Esbjerg fB
Hobro IK og Esbjerg fB har tirsdag eftermiddag oplyst, at Jonas Dal forlader trænersædet i Hobro for i stedet at overtage trænersædet i Esbjerg med omgående virkning.
Hobro skriver, at man har forhandlet med Esbjerg om at lade Dal forlade klubben med øjeblikkelig virkning og i stedet skifte til Esbjerg. Parterne er blevet enige om en overgangssum for dette skifte.
Lars Justesen overtager trænersædet i Hobro i tæt samarbejde med resten af trænerteamet, der også bliver udvidet med talentchef Peter Thomsen, meddeler Hobro.